The Key 10138 – Sothesby’s accepterer kryptovaluta for sjælden diamant
The Key 10138
Den 9.7.2021 kl. 11 HKT (kl. 05.00 dansk tid) sætter Sothesby’s diamanten The Key 10138 på auktion. Diamanten er vurderet til mellem 63.000.000 og 95.500.000 danske kroner, og for første gang nogensinde accepterer Sothesby’s kryptovaluta som betaling.
Gennem historien har store diamanter aldrig fejlet, når det gælder om at skabe opmærksomhed og tiltrække mange bydere, når de bliver sat på auktion.
The Key 10138 vejer intet mindre end 101,38 carat og er blevet graderet til D farve, fejlfri og type IIa. Til sammenligning vejer Hope diamanten, som diamanten i Titanic filmene er baseret på, ca. 45,50 carat.
Der findes kun en håndfuld diamanter i smykkekvalitet over 100 carat, og det er endnu sjældnere at finde sådanne diamanter med perfekt farve og klarhed.
Type IIa diamanter er endnu sjældnere, da de ikke indeholder rester af hverken nitrogen eller bor i deres kemiske struktur, og bliver derfor anset som kemisk rene.
The Key 10138 er den første diamant af sin slags, der kommer på auktion med kryptovaluta som accepteret betalingsmiddel. Den blev navngivet som symbol på en ny æra inden for handel og teknologi, – som en nøgle til fremtiden. Auktionen af The Key 10138 vil helt sikkert gå over i historiebøgerne som en kulmination af den gamle tradition med diamanter og den nye teknologi.
Dråbeformede diamanter
Den nok mest kendte af disse dråbeformede diamanter er The Cullinan I også kendt som The Great Star of Africa. Den er på imponerende 530 carat, og sidder i Storbrittaniens sceptor, og er en del af kronjuvelerne. Cullinan I er verden største farveløse diamant, og den uslebne diamant den kommer fra den originale Cullinan, som er den største diamant i smykkekvalitet nogensinde fundet, på intet mindre end 3.106,75 carat.