Ring 72 30 10 71 – vi er klar ved telefonen alle hverdage kl. 9-17

Ring 72 30 10 71
– vi er klar ved telefonen alle hverdage kl. 9-17

Hvad er forskellen på diamant og brillant?

Det korte svar; diamant er materialet, billiant er slibningen.

Brilliant er den slibning af diamanter, der kendetegner runde diamanter slebet med 57(58) facetter. Det vil sige brillanter er ”bare” diamanter med en specifik form.

Når den rå diamant hives ud af minen kommer den, hvis i et stykke, ud som en oktaeder. Dernæst sendes den til en diamantsliber. Her besluttes hvilken form diamanten skal have. Dette bliver besluttet ud fra  hvilke inklusioner der er og hvor de sidder. Det handler om at få bedst mulig kvalitet på de færdige slibninger, og at udnytte rådiamanten bedst muligt, med mindst muligt spild. Denne proces sker i dag, i høj grad på computer, men det kræver stadig en diamantslibers kyndige øje at guide computeren til den maksimale udnyttelse af rådiamanten.

En af de absolut mest populære slibninger, er den runde brillant slibning på 57 facetter. Når dette slib opfylder standarden for “Ideal cut” får man her det bedst mulige returkast af lyset, hvilket er det der giver diamanten sit “sparkle”.

Slibninger er vigtige for at optimere lyset i diamanten. Hvis slibningen ikke er optimal, bliver lyset ikke reflekteret så diamanten fremstår smukkest muligt.

lys i diamantslibning

Populære slibninger

Der findes utallige slags diamant slibninger. De første slebne diamanter er helt tilbage fra 1300 tallet og diamantslibeteknikkerne er kun blevet bedre siden. Her er nogle af dem du oftest vil støde på i smykkebutikken:

brillant
brillant diamant

Rund Brillant

I hænderne på en dygtig sliber er dette en slibning hvor udtrykket ”skinner som en diamant” virkelig giver mening. Slibningen består af 57 facetter (58 hvis den er slebet med en ekstra facet i bunden) og maksimerer tilbagekastelsen af lys bedre end de fleste andre slibninger.

Emerald Cut

Et smaragdslib har større flader, end de fleste andre slib og derfor bruges der sjældent andet end fejlfri diamanter til dette slib, da inklusioner er meget lettere at se. Slibningen blev oprindeligt udviklet til smaragder (deraf navnet), og var et utroligt populært slib i 1920’erne og 30’erne.

emerald cut
emerald cut
princess cut
princess cut

Princess Cut

En af de seneste udviklede slib, fra 1960’erne. Det er en videreudvikling af tidligere firkantede slibninger, og princess cut diamanter blev utroligt hurtigt meget populære. Populariteten var på sit højeste i 80’erne og 90’erne selvom de stadig er en af de mest populære. Kan være mere udsat for skader på grund af sine skarpe hjørner.

Cushion Cut

Ved et hurtigt blik synes cushion cut at ligne en princess cut med afrundede hjørner. Men hvis man ser på tegningerne af slibningerne, er det mere tydeligt at cushion cut ligner en brillant mere. Den har også samme antal facetter, nemlig 58. Ses ofte i vintage smykker.

cushion cut
cushion cut
oval cut
oval cut

Oval Cut

Den moderne oval cut blev udviklet i 1957 og er groft sagt ”bare” en rund brillant der er strakt lidt ud. Ovale diamanter er ikke en ny ting, men den præcise måde at slibe på med de 57/58 facetter er nyt. Det er en sådan diamant på ca. 10 ct. der sidder i Hailey Biebers forlovelsesring.

Marquise Cut

Marquise slibningen begyndte sin historie da King Louis XV of France (1710-1774) bad en juvelér om en diamant, der lignede hans elskerindes læber. Med tiden udviklede slibningen sig til den velkendte form med 58 facetter som den ses i dag. Som princess cut kan den være mere udsat for skader på grund af de spidse ender.

marquise cut
marquise cut
pear cut
pear cut

Pear Cut

Pære slibningen er, i sin nuværende form, essentielt en blanding af rund brillant og marquise cut. Men det er faktisk en af de ældste slibninger og kan dateres til 1400 tallet i Belgien. Slibningen har været brugt til nogle fantastiske diamanter gennem tiden bl.a. Cullinan I, verdens største farveløse diamant på 530,2 carat, Elizabeth Taylors 69,42 carat diamantring lavet af Cartier, samt The Key 10138 som vi skrev om for et par måneder siden.

Heart Cut

Hjerte formen skulle eftersigende være en af de absolut sværeste at slibe. Derfor er det kun mere imponerende, at hjerte formen ikke er en ny slib, men har en lang historie tilbage hvor diamantslibning var en del sværere. F.eks. forærede Dronning Mary af Skotland en hjerteformet diamantring til Dronning Elizabeth I af England.

hjerte diamant
heart cut

Pin It on Pinterest